Hundens udvikling

Hvalpens udvikling fra fødsel til voksen hund

En guide til ejere og trænere

At forstå en hunds udviklingsfaser fra fødsel til voksen alder er essentielt som både ejer og træner, så man kan sikre en sund og balanceret opvækst. Her gennemgås de forskellige faser, med fokus på både tæver og hanhunde samt hvilke opmærksomhedspunkter der er vigtige i hver fase.

Neonatal fase (0-2 uger)

Udvikling: Hvalpe er fuldstændigt afhængige af deres mor og deres sanser er ikke fuldt udviklede. De er blinde og døve ved fødslen, og deres primære aktiviteter er at sove og die.


Opmærksomhedspunkter: Det er vigtigt, at tæven får ro og næring, så hun kan tage sig godt af sine hvalpe. Som ejer bør man sikre, at hvalpene har adgang til varme og moderens mælk. Hvalpenes vægt bør kontrolleres regelmæssigt for at sikre, at de tager på.

Overgangsfasen (2-4 uger)

Udvikling: Øjnene åbner sig omkring 10-14 dage, og hvalpene begynder at høre. De første tænder bryder frem, og de begynder at kravle og tage deres første skridt. De begynder også at vise tegn på social adfærd over for deres kuldsøskende.


Opmærksomhedspunkter: Hvalpene skal fortsat have tæt kontakt til deres mor og kuld, men kan begynde at introduceres til nye lyde og milde sanseoplevelser. Socialisering med mennesker kan så småt påbegyndes, men skal gøres med stor forsigtighed.



Unghundefasen (12 uger - 6 måneder)

Udvikling: Hvalpen begynder at vise mere selvstændighed, og dens personlighed bliver mere fremtrædende. Tandudskiftningen finder sted, hvilket kan medføre, at hvalpen tygger mere end normalt.

Opmærksomhedspunkter: Konsistens i træning er afgørende, da hvalpen tester grænser og kan begynde at ignorere kommandoer. Det er vigtigt at fortsætte med socialisering og at opretholde strukturerede rutiner.


Puberteten (6-12 måneder)

Udvikling: Puberteten markerer starten på seksuel modenhed. Hanhunde begynder at vise interesse for tæver, og tæver kan opleve deres første løbetid. Adfærdsændringer, som øget selvstændighed og udfordrende adfærd, er almindelige.


Opmærksomhedspunkter: Tålmodighed er nøglen i denne periode. For hanhunde kan det være nødvendigt at arbejde på lydighed og selvkontrol, mens tæver kan have behov for ekstra opmærksomhed under løbetiden. Hold øje med adfærdsmæssige forandringer, og sørg for, at hunden stadig modtager tilstrækkelig motion og mental stimulering.


Unge voksne (12-24 måneder)

Udvikling: Hunden når sin fysiske modenhed, men er mentalt stadig under udvikling. Hanhunde kan være mere territoriale og dominante, mens tæver kan blive mere beskyttende.

Opmærksomhedspunkter: Fortsæt med træning og socialisering for at fastholde en god adfærd. Sørg for, at hunden har en fast plads i hierarkiet, men undgå hård disciplin, da det kan medføre uønskede adfærdsmønstre.


Voksenfase (24 måneder og frem)

Udvikling: Hunden er nu fuldt moden både fysisk og mentalt. Dens adfærd er blevet mere stabil, og den er forudsigelig i sine reaktioner.


Opmærksomhedspunkter: Som voksen har hunden brug for regelmæssig motion, mental stimulering og fortsat træning for at opretholde en sund livsstil. Tæver, der ikke skal bruges til avl, kan neutraliseres for at undgå løbetider og potentielle sundhedsproblemer.


For at sikre, at din hund vokser op til at blive en sund og velafbalanceret voksen, er det afgørende at forstå og støtte den gennem hver udviklingsfase. Tålmodighed, konsekvens og kærlighed vil hjælpe dig med at skabe et stærkt bånd til din hund, uanset om det er en tæve eller en hanhund.

Såkaldte ”spøgelsesperioder”

Alle hunde går igennem spøgelses-/frygtperioder, hvor den er mere sensitiv, frygtsom og kan danne grundlag for adfærd resten af livet.

Den første periode er omkring 8-ugers alderen, hvor vi oftest henter vores hvalp – derfor er der nogle opdrættere, som insisterer på, at man først kan hente hvalpen som 10-uger, så den lærer flest mulige basale ting fra moren og søskende. Det er derfor vigtigt, at man som ejer er varsom og giver hvalpen gode oplevelser.

Anden periode er omkring fire-fem måneders alderen, hvor hvalpen ikke skal have alt for store udfordringer. Hvis man er startet til træning, så er det vigtigt, at træningen er positiv og i gode miljøer, uden oplevelser, som hun helst var foruden.

Næste periode er omkring 9 måneders perioden, hvor hvalpen også begynder at blive kønsmoden. Det er en sårbarhed i sig selv. Hundens racemæssige behov kommer også mere til udtryk i denne periode, hvor hvalpen ikke længere er lige så nuttet og har brug for meget hvile. Hormonerne raser i hunden og det sociale kan give konflikter.

Igen ved 13-14 måneders alderen opstår en spøgelsesperiode og denne er vigtig, da der her er størst risiko for at oplevelser sætter sig fast. Derfor kan den blive bange for mennesker i bestemt tøj, en bestemt lugt eller andet.

Hvad kan vi så gøre?


I de ovenstående perioder kan vi prøve at være forudseende og give oplevelser som beriger vores hunde – oplevelser, der giver dem selvtillid. Vi vil gerne have en god og velfungerende hund, som, i små doser, har lært at mestre livet med de udfordringer der kan komme, så den har ro og overskud nok til at reagere hensigtsmæssigt.

Jo mere frygt og uro der er i hunden, jo højere bliver stressniveauet hos hunden – det kan vi genkalde fra os selv. Hvis vi er bange, så bliver pulsen højere og vores stresshormoner bliver højere, simpelthen fordi kroppen indretter sig på overlevelser.

Vi skal selvfølgelig ikke pakke vores hunde ind i vat, men være opmærksomme på, hvad vi putter i dens ”rygsæk”, så vi kan have et godt samarbejde med vores hund mange år frem.

Husk at lade hvalpen slappe af, efter dage med mange indtryk. Lad den opleve haven og græsset selv – den kan få rigtig meget ud af at jagte en sommerfugl.